Foto & Video-produktion

Web-design

 


CaTchMedia er grundlagt i 1978 da Jens Th etablerede sig som selvstændig under firmanavnet fotograf Jens Th.

Ting udvikler sig ofte i en uforudsigelig retning, så efter et møde 2010 med en ven fra ungdommens til tider vilde liv, kom ideen til at lave en form for samarbejde. Basis var en fælles interesser for foto, video, webdesign og formidling af visuelle indtryk, primært med henblik på online-udgivelser.


Dette førte til navneskiftet CatchMedia.

Vi har en fælles intention om at udvikle os med opgaverne, samtidig med at vi gerne vil give dem et personligt udtryk, som adskiller sig lidt fra mængden. Vi er meget åbne for mere utraditionelle idéer, også med et sigte ud over det kommercielle. Vi tilstræber  budget-venlige løsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten, netop fordi vi er også er drevet af entusiastisk interesse for de projekter vi involverer os i.


Jens Th er som fotograf, CatchMedia´s ejer
og ansvarlige indehaver. Med 38 års erfaring som selvstændig fotograf med speciale i kommerciel fotografi, reportage, PR og koncert foto, er der en solid teknisk og visuel ballast når der skal trykkes på udløseren, enten der er tale om foto eller video. Sans for perspektiv og udtryk er jo en kombination af mangeårig erfaring og teknisk kunnen, hvor grundlaget er opnået i en tid hvor man skulle i mørkekammer med alskens kemikalier, for at få et brugbart resultat.

 


Carsten Jensen er fast assistent ved video-optagelser og har stor erfaring indenfor webdesign i WordPress og SEO optimering. Efter 30 år som antikvitetshandler (og fotografering af utallige kommoder), er også logistik og praktisk tilrettelæggelse af optagelser en naturlig force. Han skriver adskillige blogs blandt andet om antikviteter, hvilket gør at tekst til enhver lejlighed er i gode hænder.


Bjørnevej 4, DK-4390 Vipperød. Tlf. +45 2722 7688. CVR: 70995751